Shhh…

Kaninerne kan høre dig. I al fald i Zoo…

Shh..Kaninerne kan høre dig

Reklamer

Flodhesten sked med skarpt!

Jeg har bestået min eksamen med glans, og jeg er meget tilfreds og glad…. Og bare rolig jeg er ikke færdig med de der kalkmalerier, men denne post kommer til at handle om dyr og lort… For efter en veloverstået eksamen i mandags mødtes jeg med kæresten, der overraskede med en tur i Zoologisk Have.

Vi ankom nærmest midt i dyrenes eftermiddagslur – også løven sov. Og de få dyr som var vågne, ignorerede de besøgende.
Så jeg ville hen til flodhestene. Som i øvrigt slet ikke er i familie med heste, men nærmere beslægtet med delfiner og hvaler (siger Wikipedia). Og jo er et af verdens farligste dyr.

På vej ind i Flodhestehuset, fortæller kæresten at man skal skynde sig væk hvis man hører svusj svusj svusj [lyden af en hale der drejer rundt], for så kommer der lort !

Mens vi så beundrer hanflodhesten som svømmer rundt og glor olmt på os mennesker på den anden side af glasset, lyder der pludselig det førmomtalte svusj svusj lyd med plaskeri oveni- og jeg ser noget flyve gennem luften. Over glasset og i min retning. Ingen andre reagerer.  Jeg hviner og flytter mig lidt – og lort rammer 20 centimeter fra mig! Sikke en måde at fejre sin eksamen på! Så fik hannen lige markeret territoriet (hvilket den gør ret ofte, for det grumsede vand bliver skiftet ud hver time…Måske er det derfor den er grumpy)

Kæresten er dybt optaget af at fotografere og flodheste-hannen skal lige markere lidt ekstra, så den brøler! Og her tror jeg alle de besøgende mærkede instinkterne vågne i sig. Det var ret vildt. Og vi fik læst og påtalt [brøl og markering af kæmpegab] ad to omgange.

Tjek billederne fra besøget og hør hvordan en flodhest lyder!