Marcipan, portvin, julegaver og værktøj

Jeg er godt i gang med at spise den konfekt, som ikke blev fortæret juleaften, og ind imellem får jeg da også lige et  glas af  en  efterladt mandelgave i form af en årgangsportvin. Hmmmm… Og så nogle julemadsrester (der er meget rødkål, helt utrolig meget).

Og så nyder jeg at have så gode og rare mennesker omkring mig juleaften, det var så hyggeligt, og sikke fine gaver de også giver. Jeg er meget taknemmelig. En af gaverne havde kæresten købt, da vi var i New York. Imens jeg var på toilettet, havde han lige været i museumshoppen på det fantastiske New York Public Library.

Jeg har simpelthen fået en ‘The Writer’s Toolbox’. Det ser så sjovt og skægt ud, og nu regner jeg ikke med at kunne få skriveblokering foreløbig. Du kan se en video om værktøjet her, eller vente og se, måske der kommer til tekstdryp her på bloggen, når jeg har prøvet det af. Regner faktisk også med at give lidt tekstprøver fra mit NaNoWriMo- eksperiment, når der er blevet redigeret. Indtil da kan du læse tekster fra november måned ovre hos PausePoeten.

Om natten kommer der idéer

I al fald i nat kom der idéer til den roman, jeg satser på at få igennem vha. NaNoWriMo. Havde ellers lovet Pause Poesi at jeg ikke ville sætte mig til tasterne i nat /tidlig morgen. Det gjorde jeg næsten heller ikke. Jeg skrev i min notesbog. Og fik vist en plotoutline på plads – helt skørt.

Det trøster at plotoutlinen er på plads (i STORE linier), når jeg lige tænker på, at der jo er et stykke vej op til de 50.000 ord, som skal leveres i slutningen af måneden.

Nå, nu skal weekenden altså holdes fri (har været på jobban det meste af weekenden), så nu er det fødderne op og slut for skærmen…Lige om lidt, skal bare lige surfe lidt rundt på blogs og sån’.

Kamikaze skriveprojekt?

TROR JEG NOK ELLER ? i panik Helt tilfældigt har jeg slået caps lock til. Det tegner godt.

Jeg er nemlig blevet overtalt til at deltage i National Novel Writing Month. Ja, en måned til at skrive en roman i. Det er november nemlig oplagt til. Det var det der med at planlægge sin tid
I al fald hvis november er tre måneder lang som digteren Henrik Nordbrandt skriver. Men altså nu er det jo sådan, at jeg har et fuldtidsjob, der indebærer weekendarbejde. Og det har jeg da også i november – hele to weekender. Og jeg har da også planlagt at skulle en tur til Sverige  til konference om konference som (frivillig) kvinderod. Og både weekendarbejde og konference skal nok blive spændende – og måske er det netop under pres, min roman opstår. Så jeg tror at november kun er en måned lang. For mig i al fald.

Ser du, kære læser, jeg er jo nemlig sådan en, der går rundt med mange historier og idéer til plot, karakterer og den slags. Og en del af dem har jeg skrevet til dramatik og kortprosa. Og så har jeg jo oplæg til romaner og noter osv. osv. i skufferne og på pc’en…Men nu skal det altså være. Et første draft skal produceres i november. Sådan er reglerne nemlig i National Novel Witing Month. Man skriver en roman på 50.000 ord på en måned, det er kun en selv der læser den, og pointen er at man skriver kvantitativt, man kan altid redigere senere.
Med mit skrivetempo har jeg regnet ud, at det ca. er en time pr. dag, jeg skal skrive. Hvis jeg altså ikke træner mig op til hurtigere at kunne skrive ca.  fem sider. Så det…

Så jeg er gået i træning – er jo en stræber og elsker at forberede mig grundigt (nej jeg har ikke planlagt hele romanplottet, for sådan en type er jeg ikke) – jeg øver mig i at skrive endnu hurtigere end jeg plejer (lige den slags træning jeg kan lide). Til det er redskabet Write or Die rigtig godt. Man skriver på tid og antal ord. Og går man fra computeren i ‘kamikaze’mode så begynder teksten at slette sig selv. Så altså ‘ ass in chair’ og ingen overspringshandlinger.

Kryds fingre for min produktion, og overvej om du ikke også lige skriver en roman i november. Det ku’ være så hyggeligt!
Jeg forestiller mig at redigering sker i december og januar…