Selv-rygklapper og kageklister

Det må være min nye titel, fordi jeg lige har skrevet over 1800 ord på 40 min. til det der crazy NaNoWriMo , fordi jeg er nødt til at klappe mig selv på skulderen og ryggen, nu jeg ikke lige har en skrivegruppe omkring mig til at gøre det. Heldigvis er det godt, at jeg har fået et par skrivevenner på NaNoWriMo. Og så gider jeg ikke snakke om, at det tog tid at redigere teksten bagefter…
Og så håber jeg, at du kære læser bærer lidt over med mig i november, hvor jeg nok skriver mere på en roman end på bloggen.

Og så skal der lige et  foto på bloggen af et par klistrede kager fra Chinatown, NY…

Dyre dioramaer – mere NY

Det fantastiske naturhistoriske museum i NY var vildt. Mange mange dyr. Gamle skeletter – Lucy fx (altså hende som ofte er kaldt ‘stammoderen’ ) og forstenede dinoer…En barnedrøm gik i opfyldelse. Lover at der kommer mere om museumsbesøget.

Her er lidt fotos fra nogle af de dioramaer som American Museum of Natural History havde, og som mit telefonkamera kunne fange .

Der var også lige en ræv

(se flere NY ræve her og her)

Kan du ikke få nok af dyr, så se NY Times korte video om dioramaerne.

Prøver at styre min tid

og det går dårligt. Trækker lidt på det i en sammenhæng, kaster mig så over noget andet i en anden sammenhæng. Har lige sagt ja til noget, der lyder så urealistisk at det skal prøves. Mere om det senere.

Fredag aften lige om lidt på Gamle Scene med denne seje rødhårede kvinde og hendes klaverer!

Og så lige et rystet billede fra NY, det flotteste tapet fra et Michelinanbefalet morgenmadssted…

Mer’ ræv

Jeg har jo lovet lidt mere ræv fra New York turen…så her får du lige mærkaten fra en butik med lingerie der hed noget med Foxy.

Og et par lidt uhyggelige billeder af en gadeudsmykning i Williamsburg… Muligvis var det politisk, muligvis var det en reklame for noget vintage.

20111012-214802.jpg<

20111012-215028.jpg<

20111012-215158.jpg

20111012-215259.jpg

Lørdagstanker

Fordi det er så tæt på at være 11. september er jeg ved at skrive  9/11 hver gang, at jeg skal skrive en dato.
Medierne kører på med historier om det. Det er næsten for meget.

Betragtninger fra folk i New York, der ikke synes, at det alligevel er noget, og dem der synes, at der er grund til at markere ti årsdagen.

Vi er i en virkelighed, hvor der kan ske så mange frygtelige ting, og alligevel fortsætter vi. Vi knokler på, arbejder videre, hen mod et mål. Vil overleve, vil komme igennem. Er livet bare en række af udfordringer? Er det som skal til?

Det er så underligt, at samtidig med at jeg mærker en uro omkring ti årsdagen for angrebet på Twin Towers, glæder  jeg mig helt vildt til rejsen. En ny verden derude. New yorker style og glæde over at skulle se en ny by. En særlig by som har været  der altid. I fortællingerne omkring en. Også i fortællinger som  bøger, film, tv, radio.  Og fortællingen over dem alle de sidste ti år. Twin towers drønet ned af to fly.

Jeg drømmer mig ud i den store verden. Den vil jeg gerne. Den store verden.

Lige da jeg var flyttet til København, så cyklede jeg tit til Vesterbro (dengang som nu boede jeg på Amager). Spiste brunch eller drak kaffe på Vesterbro Torv med en veninde. Syntes byen var så spændende. Følte mig hjemme. Midt i en markant større by.

Gad vide om jeg vil have den samme følelse igen? Også selv om det blot er for en ferie.

Berlin var mere skræmmende. Mere ukendt. Og nu tænker jeg tit. Åh hvem der var 24 igen og bare skulle af sted til Berlin og give den gas i et år.  Det var virkelig fedt. Skræmmende og fantastisk.  Jeg gjorde en af mine større bedrifter som studerende på Humboldt Universität ; jeg skrev en opgave om Walter Benjamin. På tysk. Med blot to års tysk i gymnasiet kastede jeg mig over filosofiens number one tåger, og elskede det. Fanme vildt.

Kaster mig ud i resten af lørdagen, og forsøger at lægge en dæmper på nostalgien.