Lørdagstanker

Fordi det er så tæt på at være 11. september er jeg ved at skrive  9/11 hver gang, at jeg skal skrive en dato.
Medierne kører på med historier om det. Det er næsten for meget.

Betragtninger fra folk i New York, der ikke synes, at det alligevel er noget, og dem der synes, at der er grund til at markere ti årsdagen.

Vi er i en virkelighed, hvor der kan ske så mange frygtelige ting, og alligevel fortsætter vi. Vi knokler på, arbejder videre, hen mod et mål. Vil overleve, vil komme igennem. Er livet bare en række af udfordringer? Er det som skal til?

Det er så underligt, at samtidig med at jeg mærker en uro omkring ti årsdagen for angrebet på Twin Towers, glæder  jeg mig helt vildt til rejsen. En ny verden derude. New yorker style og glæde over at skulle se en ny by. En særlig by som har været  der altid. I fortællingerne omkring en. Også i fortællinger som  bøger, film, tv, radio.  Og fortællingen over dem alle de sidste ti år. Twin towers drønet ned af to fly.

Jeg drømmer mig ud i den store verden. Den vil jeg gerne. Den store verden.

Lige da jeg var flyttet til København, så cyklede jeg tit til Vesterbro (dengang som nu boede jeg på Amager). Spiste brunch eller drak kaffe på Vesterbro Torv med en veninde. Syntes byen var så spændende. Følte mig hjemme. Midt i en markant større by.

Gad vide om jeg vil have den samme følelse igen? Også selv om det blot er for en ferie.

Berlin var mere skræmmende. Mere ukendt. Og nu tænker jeg tit. Åh hvem der var 24 igen og bare skulle af sted til Berlin og give den gas i et år.  Det var virkelig fedt. Skræmmende og fantastisk.  Jeg gjorde en af mine større bedrifter som studerende på Humboldt Universität ; jeg skrev en opgave om Walter Benjamin. På tysk. Med blot to års tysk i gymnasiet kastede jeg mig over filosofiens number one tåger, og elskede det. Fanme vildt.

Kaster mig ud i resten af lørdagen, og forsøger at lægge en dæmper på nostalgien.

Kan man improvisere en struktur?

Jeg har i dag været til en boglancering om kreative processer. Undervejs blev alle os receptionsgængere aktiveret, og skulle bl.a. stille os ved forskellige positioneringer, som den systemiske læring kalder det.  Da vi skulle stille os hen til den positionering, hvor vi allerbedst kunne lide at være, gik jeg uden tvivl hen til Improviserende. Overfor var så Strukturerende….Jeg ved jo godt, at jeg bedst kan lide at improvisere…Men det gør det sgu ikke så meget nemmere, når jeg skal strukturere min eksamensopgave. Faktisk burde jeg nok allerede have lagt en plan…Jeg fik dog også muligheden for at stille mig hen til en positionering, som jeg godt kunne tænke mig at prøve af  og valgte her Uærbødig…Kan jeg være en uærbødig strukturella gøgler i min opgaveskriveproces?