Kan man improvisere en struktur?

Jeg har i dag været til en boglancering om kreative processer. Undervejs blev alle os receptionsgængere aktiveret, og skulle bl.a. stille os ved forskellige positioneringer, som den systemiske læring kalder det.  Da vi skulle stille os hen til den positionering, hvor vi allerbedst kunne lide at være, gik jeg uden tvivl hen til Improviserende. Overfor var så Strukturerende….Jeg ved jo godt, at jeg bedst kan lide at improvisere…Men det gør det sgu ikke så meget nemmere, når jeg skal strukturere min eksamensopgave. Faktisk burde jeg nok allerede have lagt en plan…Jeg fik dog også muligheden for at stille mig hen til en positionering, som jeg godt kunne tænke mig at prøve af  og valgte her Uærbødig…Kan jeg være en uærbødig strukturella gøgler i min opgaveskriveproces?

Reklamer

Når Trine lærer nyt, så lærer hun virkelig nyt!

…blot for at lave en lille reference til Pegasus – den lille pause med det store vingeslag og Kaja Klitfjeldts digte…

Jeg har nu bl.a. lært tricks til fotografering med Iphone,  optimering af visning på google vha.  html koder! Ja, det havde jeg sgu ikke set komme! . Plus noget mere om foto på net – igen noget med at rode med html. Da jeg nævnte det for min chef blev hun helt tavs, hehe.

Den korte version af kurset er altså, at jeg lærer en masse, det er sjovt og lidt svært. Og så har jeg fået hjemmearbejde for, som jeg pt. gerne vil koble med kalkmalerier. Derfor har jeg allieret mig med en ekspert, og er blevet opdateret på  genren, der udover bibelfortællinger også rummer ølbrygning, prøvelser for nonner og Marias barndom i kloster… Kort sagt en oplagt kioskbasker – følg med i næste afsnit.