Kalkmalerierne er i pressen igen!

Og det er ikke fordi, at det er gode nyheder (fanden på væggen falmer men ikke på den gode måde), og som kalkmalerinørderinde, så må jeg altså lige gøre opmærksom på Politikens dækning af Rørby Kirke…Og husk vil du vide mere har jeg skrevet en del om kalkmalerierne

Reklamer

Begejstret over og afhængig af blogosfæren

Jeg er sgu blevet afhængig af blogs. Af at læse dem, opfordre andre til at skrive blogs og selvfølgelig selv skrive.

Det er fantastisk! Fx er jeg pjattet med AmarOrama for tiden, for der bliver jeg opdateret på Ønskeøens (u)lyksaligheder, og så er der også lige det med at skrive som blog-emne, dælme også dejlig læsning på Forfatterindens blog. Hun er i øvrigt min gamle skriver-underviser og hun er vis. Og så er der Potskilove, som nu skriver om børnelitteratur bl.a. – og måske også lidt om kalkmalerier (ja jeg kan ikke slippe interessen).

Verdens farligste hval?

Så er der opdatering med de seneste sjove søgeord på min blog:

Kulørte lamper‘ er en klar hitter,  lidt længere ned af listen er ‘helvedesgabet’  (går ud fra det er kalkmalerierne der har ledt forbi mig)
Meeeen jeg kan skam også finde ret overraskende ting, der har ledt folk hen forbi bloggen:

‘ verden farligste hval’  (der har jeg vist stadig en zoo-oplevelse til gode, hvis jeg altså tør…)

‘sgu’ ( hvad skal jeg sige?)

‘yamaha er5’ (nogen må have ledt efter knallert info og må være blevet lidt snydt af blogposten om det skraldede elklaver)

og så er ‘lampler’ (jeg går ud fra at det betyder lamper, men hvem ved…)

whale teeth

(foto:TooFarNorth)

Slut med at dumpe i ‘dybet

Jeg gik en tur i nabolaget og så at reklamen med de to wc’er nu er lukkede. Brættet sidder fast nu på kummen. Med lim. Nogen må have fået en dårlig oplevelse.

Og så imorgen er det eksamenstid, kryds fingre for mig og min kalkmaleri-mani!

Hjemmecaféen

Det kan godt være, at det føles lidt som Det forsømte forår om igen, men imorges var der både croissanter og kaffe til morgenavisen ( som så var Søndagsavisen, da Information ikke var dukket op endnu…)
Og nu holder jeg så min eftermiddagskaffepause her på bloggen og glæder mig over,  at min meste læste post hidtil  har været den nyeste om kalkmalerier

Kalkmalerier galore!

Efter opfordring (og for at holde hvad jeg har lovet), så er der nu mulighed for at se mine to artikler om kalkmalerier, som jeg skal til eksamen i på mandag (don’t mention the war).

Kalkmalerier og middelalderens hverdag er temaet for den ene artikel. Her kan du både læse, høre og se om kalkmalerier med etnologiske og teologiske briller på. Tag hovedtelefoner på, så er lyden bedst. Du kan læse mere om etnologen her.

At kunne relatere sig til kalkmalerier er temaet for den anden artikel, hvor illustrator Louise Ry Mathiasen har lavet tegneserie til artiklen. Og hun har også lavet en anden flot kalkmaleri-tegneserie, som du ser nedenfor her. Den er super cool (og må kun bruges med hendes tilladelse).

Kalktegneserie-hverdag

Snart er aflevering en realitet!

Nu er mine artikler oploadet. Jeg har siddet foran computeren de sidste mange, mange timer. Og dage. Og nætter. Jeg har drømt om kalkmalerier igen forleden nat , og om lydredigering i Audacity i nat  (sådan en drøm er mærkelig og kedelig). Og lur mig om ikke jeg kommer til at drømme om Refleksionsrapport og alle mulige ting, jeg sikkert tror, at  jeg har glemt.

Kalkmalerier og formidling fylder ret meget. Selv bogen om Hildegaard er lagt på is, da jeg ikke kan hygge mig med middelalderlæsning lige pt…

I sin tid under slutfasen af specialeskrivningen drømte jeg om at mine fodnoter rykkede rundt og var fyldt med personligt indhold (ja jeg er så anal, når det kommer til anslag og den slags)…

Inden i hovedet føles det lidt sådan her at være så tæt på deadline!