Du kan lytte til kalkmalerier

Fik nys om en kalkmaleri-app i går, og jeg er begejstret!
Den er feeed! Du får kalkmaleri-Info og du kan høre historien i den kirke du lige er i.
Det er sejt.
Tjek det ud.
trailer om app

Reklamer

Bøger bøger bøger

Jeg har en ambition om at læse bøger i min ferie. Ja, jeg har nemlig ferie! Det er for fedt.

Jeg vil læse rigtigt mange bøger. Jeg skal have læst Hildegard II af Anne Lise Marstrand -Jørgensen færdig, den er pænt fascinerende, men jeg gik kold i middelalder-læsning, da jeg gik kalkmaleriamok. Så var der ligesom ikke mere plads til middelalderlæsning i mit liv.

Men nu har jeg så fundet den frem igen, og læser om en nonnes syrede visioner fra middelalderen. Bagefter skal der læses klassikere på den gammeldags måde. Første bunke er Hemingways samlede værker. Holder meget af at læse noveller. Det bliver så dejligt, når sommerlandet rejses rundt, at hive den gamle patriark frem og læse et nøgternt præcist sprog med undertekst, der basker! Glæder mig til at sidde i lænestolen, bappe på piben spise lakrids og drikke portvin!

Hemingways samlede

Hemingways samlede værker

Kalkmalerier galore!

Efter opfordring (og for at holde hvad jeg har lovet), så er der nu mulighed for at se mine to artikler om kalkmalerier, som jeg skal til eksamen i på mandag (don’t mention the war).

Kalkmalerier og middelalderens hverdag er temaet for den ene artikel. Her kan du både læse, høre og se om kalkmalerier med etnologiske og teologiske briller på. Tag hovedtelefoner på, så er lyden bedst. Du kan læse mere om etnologen her.

At kunne relatere sig til kalkmalerier er temaet for den anden artikel, hvor illustrator Louise Ry Mathiasen har lavet tegneserie til artiklen. Og hun har også lavet en anden flot kalkmaleri-tegneserie, som du ser nedenfor her. Den er super cool (og må kun bruges med hendes tilladelse).

Kalktegneserie-hverdag

Hvilket kalkmaleri drømmer jeg så om i nat?

One down – one to go! Eller næsten.. Har idag været i Lyngby Kirke, oploadet en masse billeder og redigeret  og nu mangler jeg at redigere den sidste portion billeder fra Tuse Kirke. Phew, det holder hårdt. I nat drømte jeg om at redigere billeder af kalkmalerier. Kan godt se for mig hvordan resten af tiden frem til aflevering bliver. Og så vil jeg lige fremhæve at kalkmalerier er ved at blive det nye sort – eller måske det gamle nye frække...

Hvilket kalkmaleri tror du jeg drømmer om i nat?

og valget er taget…

Synopsis er under udarbejdelse. Jeg skal skrive om kalkmalerier. Og jeg har fundet nogle eksperter. Nærmest. Nu er min udfordring, at jeg skal ud at fotografere en masse kalkmalerier. Og optage lyd i kirken. Jeg skal en tur ud på landet, bl.a. på hjemstavnen a’a. Der går bus højest en gang i timen og tog i nogenlunde samme interval, så det kommer nok til at tage en del tid. Og kræve et godt lys ude i kirkerne. Jeg krydser fingre. Det bliver sjovt. Ja det gør sgu så. Tuse, Mørkøv, Undløse og en afstikker til Lyngby…Tænker termokande, kamera og dejligt selskab af eksperter! Og det er vist noget med at der gemmer sig en ræv i en af kirkerne!

en ræv fra Hillerød

Hvad tænker du?

Kære læser af bloggen.
Min eksamen i webjournalistik nærmer sig, og jeg er simpelthen i vildrede. For  hvad skal jeg skrive om?Nu har jeg brug for dit input!

Så skal det være noget om pigespejderne? FX en spejder der møder en der ikke er spejder? og ikke-spejderen prøver at være spejder? eller en gourmet kok laver mad over bål sådan trin for trin? eller en spejder fortæller om sine mærker?

Eller skal jeg lave en soundslide om kalkmalerierne?  jeg kan nemlig ikke rigtig slippe dem heller…

Hvad er hot, hvad vil du gerne se, høre og læse om? og hvorfor?
Jeg bliver glad for din feedback.