Ny nordisk kaffe

I dag skal der bruges tid foran computeren. Jeg har flere projekter i støbeskeen, som der skal skrives og beskrives.
Til er det har jeg brug for kaffe. Ny nordisk kaffe. Dvs. kaffe med flødeskum.

20130203-112123.jpg

Reklamer

Tilbage på kaffen

Yeah. Min mave har fået det bedre ( ja jeg ved det thanks for sharing), så nu er jeg tilbage på kaffe. Mmmmm kaffe…

Hvad der så ikke er så mmmm, er det den tidligere omtalte mærkelige vegetariske hovedret jeg fik; så er der er serveret forårsrulle og varm müslibar…

Hvis du bliver fristet, fortæller jeg gerne hvor man får sådan en løjerlig ret.

Hvad jeg nåede i min sommerferie?

Jeg så og oplevede i vilkårlig rækkefølge:

Regn – meget regn. Mærkede det også. Gik ture i regn. Sad indenfor og kiggede ud på regnen.

Sol – der var ikke så meget sol, som jeg havde regnet med. Jeg har været soljunkie, så snart , jeg kunne komme til det. Når solen har været fremme, har det været dejligt. Jeg har læst meget i solen (og indenfor, når det silede ned udenfor).

Brunkulslejer i Søby på Ikastegnen. Der gik jeg bl.a. forbi Kærlighedsstien.

Familie – meget familie, faktisk. Fx i Odsherred. Der var kaffe og kage. Og lækre middage. Og ture ud i det blå i familiesammenføringens navn.

Venner – kaffeaftaler, drinks på Nørrebro, ølsymfoni, middage, gåture og tv-dinners. Dejligt.

Bygget altanrede. Med bord, tæppe, blomster og ikke mindst Burgøjser-bænken.

Bøger: læst om middelalder, samtidsminimalisme, noveller…Har stadig en stak der skal fordøjes.

Men jeg kunne faktisk godt bruge en uge mere. Ferie er jo ret fedt!

Dybt deprimeret, i konflikt med mig selv

frivilligt booket ind på missionshotel, sådan synger C. V. Jørgensen i Hotel Halleluja.
Jeg var nu ikke spor deprimeret, ej heller i konflikt med mig selv, da jeg spiste rabarberkage med flødeskum af kongeligt porcelæn.

Og det var faktisk heller ikke på missionshotel, det var her i  Nykøbing Sjælland at jeg fik dejlig kage og kaffe. Mmm…Jeg får lyst til kaf’ og kage igen.

Midsommer i Malmø

Så ville kæresten og jeg hinsidan for at småshoppe og holde lørdag i Malmø. Lidet anede vi, at Midsommer blev holdt så festlig om fredagen at butikkerne var lukkede lørdag…

Så kan man lære at tjekke svenske helligdage ud inden man tager over vandet. Vi skulle lige komme os over det, så var det så fint alligevel.

Byen er så hyggelig og de få butikker som var åbne, gik vi ind og småshopppede i. Fx blev vi ekspederet af Sveriges måske allertrætteste teenager i Astrid og Aporna, der lagde hovedet ned i kasseapperatet med et ordentligt suk, efter jeg havde betalt for lidt økovarer. Tror også jeg ville være ekstra tømmermændsramt, hvis jeg skulle sælge tofuhummere og vegansk hundemad

Fast ritual i byen er bl.a. besøg på Lilla Kafferosteriet, som er så hyggeligt og lækkert. Har flere gange fået fantastisk kaffe der og  i lørdags altså også utrolig lækker skånsk æblekage med mayonnaise flødeskum med vanillesmag til…Mmmm…

(Bemærk det vilde lys i kaffekoppen – det er altså  ikke iphoneteknik men flot lysindfald.)
skånsk æblekage og cuba kaffe

kaffe og kage på Lilla Kafferisteriet

Hjemmecaféen

Det kan godt være, at det føles lidt som Det forsømte forår om igen, men imorges var der både croissanter og kaffe til morgenavisen ( som så var Søndagsavisen, da Information ikke var dukket op endnu…)
Og nu holder jeg så min eftermiddagskaffepause her på bloggen og glæder mig over,  at min meste læste post hidtil  har været den nyeste om kalkmalerier