Det gik så godt!

Teater i lørdags gik så godt. Dygtige folk, herligt publikum. Jeg var meget tilfreds med Det Kolde Bord og premieren. Og premierefesten

Og så kan jeg melde om mange jordbær på altanen. Nu ønsker jeg mig bare mere sol til sommeren.

20120612-163924.jpg

Reklamer

Kom og se mit nyskrevne teaterstykke!

I morgen lørdag d. 9. juni går tæppet op for Det Kolde Bord, hvor jeg medvirker som dramatiker. Jeg har siden i går aftes skrevet på et teaterstykke, som skal være færdig i aften (deadline er kl . 19 – ay!). Så gives teksten videre til en instruktør og fire skuespillere on fire! De har 24 timer til at få det iscenesat. Så altså garanteret frisk dramatik på bare 48 timer! Og jeg kan love dig, at de er dygtige.

Kom og se teater lørdag aften på teater Grob, det er hammerbilligt (20 kr.), der bliver nok rift om pladserne, så kom kl. 18 og få en øl inden og glæd dig til fire korte forestillinger à 20 minutters varighed med en masse unge talenter. Og så er der fest på Husets Teater bagefter.

Og ja jeg lyder nok lidt overtræt – det er jeg også – det er ikke blevet til meget søvn. Men det er fint, når bare der er fed premiere i morgen – kom endelig forbi, det bliver jeg glad for! Jeg kan love dig fest og farver og erotisk drama…

Nyt månedsvanvid

Jeg skrev i sidste måned, at jeg ladede op til noget stort – sammen med den lysende ræv. Dels har jeg ladet op til min fødselsdag,  dels har jeg samlet kræfter til at skulle begynde på en måneds manusskriptvanvid – Script Frenzy – som ligner det der NaNoWriMo, jeg dyrkede i november.

Denne gang er det 100 siders drama jeg skriver. Og det er blot april jeg har til at skrive i.
Jeg har skrevet drama før, jeg elsker faktisk den form for skrivning – og efterfølgende at andre gestalter min tekst. Nå men indtil mit manus er færdigt og kan legemeliggøres og tages under behandling af instruktør og skuespillere, så skriver jeg altså derud af.  Når dramaet er så langt så godt, lover jeg at poste lidt bidder af det her på bloggen. Meeen det kan altså godt være her bliver stille i april med alt det skriveri…

Fordi det var min fødselsdag forleden, er sukkerdepoterne også fyldt godt op – min hobbykonditorkæreste kreerede nemlig endnu en lækker kage. Karamello gone sportskage…Så kan man spise den, mens der skrives og ikke mens man glor på TV…