Duffelbag eller kuffert eller rygsæk?

Som gammel interrailer og arbejdende papirspejder appellerer rygsækken til mig, men går alligevel rundt og overvejer om det er tid til noget nyt.
Min gamle rygsæk med uendelig meget plads (alt for meget kunne der fx være i, da jeg rejste Irland rundt i 4 måneder tilbage i 1998, hold da op hvor blev den tung til sidst) blev støvet af da jeg var i Vietnam. Og den kunne tage de støvede busbagagerum, men mangler nu en strop hen over brystet og justeringsstropperne er generelt lidt møre. Den er selvfølgelig også helt tilbage fra 1997 som en fantastisk brugbar gave til den nybagte student, der skulle ud i Europa…

Nu ejer jeg også en rullekuffert – som er god til weekendbrug og forlængede weekender, men meget kan der sgu ikke være i – og så er den lige lidt for stor til at gå som håndbagage…

Til gengæld overvejer jeg nu at investere i en duffelbag. Hm…Må overveje. Har du præferencer hører jeg gerne fra dig.

Og god weekend forresten!

Jeg holder galden flydende

Der stinker af skraldeskakt i mit soveværelse. Det ligger lige ved siden af skraldeskakten, hvor skraldesuget suser ildevarslende.
Sengen er nu flyttet fra soveværelset.
Stanken har været et problem før. Lejligheden føles mere trang og ikke mindst rodet. Og alt for dyr til at lade et rum stå tomt og stinkende.

Toilettet har valgt at stoppe.

Jeg vil bare gerne sove og kunne komme op og på arbejde.

Solen skinner, nu ferien er slut.

Jeg har givet over 500 kr. for at høre Prince på lørdag. Nu kan man købe koncertbilletter til 100kr. til søndag.

Nederen at gå i seng – alt for sent- med galden flydende ovenpå en egentlig rar dag. De fleste ovenstående ting er gået op for mig indenfor den sidste time ( klokken er nu 01.24)

Hvad får din galde til at flyde?

Sankte Haaans sankte haans – hvor skal det fejres?

Hvor skal jeg holde Sankt Hans henne?

Kom med et bud på hvor festen er i nærheden af det Amagerkanske…Er det strip og discotango, børnevenlig eller en i en tåge på Voldene eller noget helt andet?

Kalkmalerier galore!

Efter opfordring (og for at holde hvad jeg har lovet), så er der nu mulighed for at se mine to artikler om kalkmalerier, som jeg skal til eksamen i på mandag (don’t mention the war).

Kalkmalerier og middelalderens hverdag er temaet for den ene artikel. Her kan du både læse, høre og se om kalkmalerier med etnologiske og teologiske briller på. Tag hovedtelefoner på, så er lyden bedst. Du kan læse mere om etnologen her.

At kunne relatere sig til kalkmalerier er temaet for den anden artikel, hvor illustrator Louise Ry Mathiasen har lavet tegneserie til artiklen. Og hun har også lavet en anden flot kalkmaleri-tegneserie, som du ser nedenfor her. Den er super cool (og må kun bruges med hendes tilladelse).

Kalktegneserie-hverdag

Hvilket kalkmaleri drømmer jeg så om i nat?

One down – one to go! Eller næsten.. Har idag været i Lyngby Kirke, oploadet en masse billeder og redigeret  og nu mangler jeg at redigere den sidste portion billeder fra Tuse Kirke. Phew, det holder hårdt. I nat drømte jeg om at redigere billeder af kalkmalerier. Kan godt se for mig hvordan resten af tiden frem til aflevering bliver. Og så vil jeg lige fremhæve at kalkmalerier er ved at blive det nye sort – eller måske det gamle nye frække...

Hvilket kalkmaleri tror du jeg drømmer om i nat?

Hvad tænker du?

Kære læser af bloggen.
Min eksamen i webjournalistik nærmer sig, og jeg er simpelthen i vildrede. For  hvad skal jeg skrive om?Nu har jeg brug for dit input!

Så skal det være noget om pigespejderne? FX en spejder der møder en der ikke er spejder? og ikke-spejderen prøver at være spejder? eller en gourmet kok laver mad over bål sådan trin for trin? eller en spejder fortæller om sine mærker?

Eller skal jeg lave en soundslide om kalkmalerierne?  jeg kan nemlig ikke rigtig slippe dem heller…

Hvad er hot, hvad vil du gerne se, høre og læse om? og hvorfor?
Jeg bliver glad for din feedback.