Tre bøger under sydens sol

Jeg har været sydpå, Palma de Mallorca. Megavarmt. 35 grader. I skyggen. Brun hud. Lidt rød næse. Mange turister. Meget stort vandindtag, knap så meget øl og vin og mad (det var for varmt). Mere om den lækre ø og den dejlige ferie i et fremtidigt blogindlæg. Har læst de tre ud af fire bøger, som jeg havde planlagt at pløje igennem. Og er godt i gang med den fjerde om digitalt byliv (faglitterær antologi med et vildt kodekapitel som Carport og noia siger kræver alkohol).

Leonard Cohens ‘Yndlingslegen’.  Der er nok en grund til  at hans musik og digte er mere berømte. Ind imellem underlig oversat. Mr. Cohen spiller i weekenden i Kbh.  Holder meget af  musikken. Bogen blev efterladt i Palma.

Patti Smiths ‘Just Kids’ (jeg har åbenbart noget med sangskrivere og deres bøger. Og at de snart optræder i DK). Forrygende bog. Suget ind i New Yorker- tilværelsen og livet som fattig up omcoming kunstner. Læs den. I weekenden er hun på Louisiana Litteraturfestival, og hun er dælme sej! Og der er lige udgivet slags barnsdomserindringer fra hende. Den vil jeg læse.

Susanne Stauns ‘Døderummet’ reddede en flyvetur. Flyselskabet havde en passager for meget med. Forsinkelsen skyldtes min stakkels sidemands SMS billet( kom nu ind i kampen eller drop SMS billetter flyselskaber!).  Nå, bogen var hurtigt læst. Usympatiske hovedpersoner. Thriller der virker. Suspense og meget hurtig slutning. Har nu ødelagt min nattesøvn( læser for sjældent krimier og thrillers. Så jeg vågner op og kan ikke sove pga. de klamme scener jeg har læst).

Okay, lidt øl blev det til…

Reklamer

Mere ferielæsning

Jeg har jo forberedt mig på noget af sommerferien ved at læse Georges Sand, men efter et bogloppemarked i Odsherred er jeg nu i gang med en Leonard Cohen roman, dernæst regner jeg med at sluge en thriller af Susanne Staun (en kollega mener bestemt det lige er mig, fordi jeg elsker drama), og angående drama så skal jeg læse Patti Smiths ‘Just kids’ fordi en god teaterinstruktør har anbefalet den. Og som en et wildcard/ rosinen i pølsenendenregner jeg også med at læse fagbogen ‘Byens digitale liv’ – redigeret af nogle dygtige mennesker i Bo Bedre Beder. Så det..

Kom an regnvejr!

Jeg har siddet og gloet på bøger før – fx på Bookshelf Porn, og tidligere blogsposts viser også min kærlighed til bøger. I dag fandt jeg så dette galleri over verdens flotteste biblioteker. Jeg glæder mig over, at jeg har været på to af dem, og så glæder jeg mig i det hele taget over biblioteker; at kunne låne bøger og læse dem – og læse så meget andet på biblioteket, det er fantastisk – og det betyder at man ikke behøver købe sig fattig i bøger (selv om det noget jeg bruger penge på). Mange sommerferier er gået med mig i rutefart mellem stranden og biblioteket. 
Jeg lærte sådan rigtigt at læse i sommerferien efter første klasse, fordi jeg, kort tid inden ferien begyndte, klatrede i et træ og faldt ned og brækkede begge arme. Så var jeg nødt til at lave noget andet – og dette noget var at læse.

Så regnen kan godt dryppe ned, hvis bare sommerlekture kan anskaffes, så er jeg rimelig tilfreds.

 

Verdens flotteste bog

For et stykke tid siden var jeg i New York, der så kæresten og jeg et eksemplar af den legendariske store bog: Birds of America NY Public Library. Vi taler om en bog med farveillustrationer af Nordamerikas fugle i naturlig størrelse- jep den er stor ca 1×1 meter…Verdens smukkeste bog!
På det Kongelige bibliotek i København har de også et eksemplar af bogen (det eneste i Nordeuropa). Man kan se den lige nu på en fin lille udstilling ‘Skatte‘.

Og så her den anden dag fik jeg bogen ! Dog i en mindre udgave end enmeters udgaven. Jeg fik nok en tåre eller to i øjenkrogen, da jeg pakkede den fine gave fra kæresten op…

20120623-102723.jpg
Birds of America på udstillingen ‘Skatte’

Og den lidt mere handy udgave til hjemmebrug, der ‘kun’ vejer noget over 4 kg og måler 30×40 cm!

20120623-102834.jpg

Hvad jeg nåede i min sommerferie?

Jeg så og oplevede i vilkårlig rækkefølge:

Regn – meget regn. Mærkede det også. Gik ture i regn. Sad indenfor og kiggede ud på regnen.

Sol – der var ikke så meget sol, som jeg havde regnet med. Jeg har været soljunkie, så snart , jeg kunne komme til det. Når solen har været fremme, har det været dejligt. Jeg har læst meget i solen (og indenfor, når det silede ned udenfor).

Brunkulslejer i Søby på Ikastegnen. Der gik jeg bl.a. forbi Kærlighedsstien.

Familie – meget familie, faktisk. Fx i Odsherred. Der var kaffe og kage. Og lækre middage. Og ture ud i det blå i familiesammenføringens navn.

Venner – kaffeaftaler, drinks på Nørrebro, ølsymfoni, middage, gåture og tv-dinners. Dejligt.

Bygget altanrede. Med bord, tæppe, blomster og ikke mindst Burgøjser-bænken.

Bøger: læst om middelalder, samtidsminimalisme, noveller…Har stadig en stak der skal fordøjes.

Men jeg kunne faktisk godt bruge en uge mere. Ferie er jo ret fedt!

Nonnen er læst

Det har regnet massivt, hvilket i den grad har givet mulighed for at læse, så nu er Hildegaard II læst. Inden Hemingway sneg Helle Helles seneste lige forbi sofaen- og haps Dette burde skrives i nutid er også læst. Skønt.

Og så tror jeg lige, jeg vil gå i køkkenet og bage nogle croissanter ( dem fra dåse, sværere skal det heller ikke være)… Ah..ferie

20110715-121302.jpg